I samarbejde med vores gode partner IT RELATION A/S og FC Midtjylland havde vi inviteret Aarhus HC’s netværk og sponsorer til arrangement på MCH Arena og kamp mellem FCM vs Brøndby.
I Champions Club kombinerer vi store oplevelser og VIP med inspiration og indsigt fra ledere og organisationer der gør en forskel.
Søndag leverede FCM’s kommercielle direktør Jacob Jørgensen således en fantastisk fortælling om hvordan FCM gør en forskel i dansk sport – på og uden for banen. Og så var vi heldige, at vi også kom helt tæt på den officielle afsked med Matthew Benham’s succesfulde ejerskab af FCM siden 2014, som i den forløbne uge er overtaget af Anders Holch Povlsen.
Vi glæder os til i den kommende tid at invitere Aarhus HC’s netværk og partnere til flere unikke oplevelser og arrangementer i Champions Club.