Ole Kjeldgaard indtræder i Aarhus HC’s bestyrelse
På de interne linjer har vi i denne uge fået tilgang af en kapacitet med en helt særlig indsigt i det kommercielle krydsfelt mellem elitesport, foreningsidræt og erhvervsliv.
Der findes næppe en sportsinteresseret dansker, som ikke kender OK a.m.b.a.’s reklamer og mangeårige støtte til lokalsporten.
Manden bag den ikoniske kampagne, som i en årrække har sikret OK markant synlighed, er Ole Kjeldgaard.
Ole valgte i sommer at trække sig tilbage fra sit job som marketingdirektør i OK efter 27 år. Men nu stempler han ind i Aarhus HC’s bestyrelse.
Her kommer Ole til aktivt at stå i spidsen for at udvikle vores kommercielle partnerskaber, så vi i endnu højere grad kan støtte og rådgive vores partnere omkring aktivering af deres engagement i Aarhus HC.
Ole kommer desuden til at bidrage til udvikling af vores foreningsaktiviteter. Og netop støtten til de århusianske håndboldforeninger er jo en del af vores DNA . Så vi kan faktisk ikke komme i tanke om en bedre mand på holdet.
Vi er altså mere end almindeligt glade i dag.
Ole Kjeldgaard indtræder i Aarhus HC’s bestyrelse på det kommende bestyrelsesmøde, den 6. november.
#sammenomaarhus