Her er alle sammen om Aarhus
Før træning præsenterede Kim Adamsen på vegne af styregruppen for U19-U23 (som har repræsentanter fra Aarhus-klubberne Viby IF Håndbold, Brabrand IF Håndbold, Stavtrup Håndbold, Skovbakken Håndbold, VRI Håndbold og HEI Håndbold) de nuværende U19-spillere for perspektiverne i den kommende sæson. Både for dem som bliver 2. års U19, men også for dem, som nu skal videre som seniorspillere. Her byder Aarhus på mange muligheder for at spille videre på elitære niveauer, men også for at kunne blive en del af de mange gode miljøer i 2. og 3. division og mere breddeorienterede klubber. Vi hepper på alle, og ønsker at støtte op om dem alle sammen – uanset niveau og ambitioner.
Jesper Nøddesbo fortalte om muligheden for individuelle samtaler, hvor Jesper er til rådighed med sparring og rådgivning i forhold til spillernes næste skridt og udvikling.