Hvad skal du lave?

Som frivillig i Aarhus HC er du en del af en gruppe nye og etablerede frivillige, der brænder for at gøre en forskel og synes fællesskabet er sjovt. Dine primære opgaver som eventkoordinator vil være at samle trådene omkring Det Sorte Hjørne (vores fantastiske fanklub) samt at gøre vores hjemmekampe endnu sjovere ved blandt andet at indføre underholdning før, under eller efter en kamp. Mulighederne er mange og her får du også selv rig mulighed for at byde ind med dine idéer.

Særligt omkring hjemmekampene (ca. 15 kampe i løbet af sæsonen), vil du skulle afse 4-5 timer om ugen til at hjælpe. Ellers er din indsats meget i forhold til, hvad du har tid og lyst til. Alle hænder er velkomne!

Lige nu spiller vi de fleste af vores hjemmekampe i Skæringhallen. Vi har store ambitioner og masser af gode idéer, og har derfor brug for gode frivillige hænder til at hjælpe os med at føre dem ud i verden. I løbet af året holder vi flere arrangementer for vores fantastiske frivillige som tak for deres store indsats i sæsonen.

Hvem er du?

Du er en af dem, der gerne vil gøre en forskel og hjælpe til!
Det kunne være fedt, hvis du har håndbold i blodet, men det er bestemt intet krav.
Vil du være en del af Aarhus HC´s frivilligtrup, hører vi rigtigt gerne fra dig.

Har du spørgsmål eller er du interesseret i blive vores nye eventkoordinator, så kontakt Line Riggelsen på lri@aarhushc.dk eller 30257675.