Klubben har gennem en årrække gjort et kæmpe arbejde for at skabe tilbud og plads til handicappede og udviklingshæmmede håndboldspillere i alle aldre. VRI Dreamers spiller i Lykkeligaen og VRI Special Stars er voksne håndboldspillere.
Den nye kategori i Stiftens ’Byens Bedste-awardshow’ er blevet til efter ide fra Aarhus HC og vores hovedpartner Jyske Bank. Det er Jyske Banks (og den nye århusianske håndboldfonds) ambition at understøtte og hjælpe det lokale foreningsliv og byens græsrødder der arbejder med social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed.
Derfor var afdelingsdirektør Ulla Vestergaard Madsen og privatkundedirektør Thomas Buchardt også mødt frem sammen med Peter Bredsdorff-Larsen for at hylde de frivillige ildsjæle.