Vores forskellige netværkstilbud appellerer til mange forskellige typer af virksomheder, og på den måde er vores ambition at levere både i ‘bredden og dybden’. Bredt: Når vi er samlet på tværs af netværksgrupperne til kulturelle, sportslige eller andre gode arrangementer. Dybt, når vi mødes i vores interessenetværk.

I går var vores Netværk’1 – erhvervsnetværk med fokus på samhandel og udvikling af vores virksomheder – på besøg hos Børge Møller Grafisk og fik her et unikt indblik i, hvordan et af byens (sidste) trykkerier gennem mere end 100 år har tilpasset sig nye teknologier og efterspørgsel.

Tro ikke, at det er slut med tryksager. Heini Møller gav os en inspirerende rundtur – og viste os blandt andet, hvordan klassiske Heidelberg-maskiner forenet med den nyeste digitale teknologi kan skabe unikke kommunikations- og emballageløsninger ‘made ind Denmark’, made in Aarhus!’.

Er du nysgerrig på, hvordan Aarhus HC kan bidrage til udvikling af din forretning? Så ræk ud til Steffen Kromann på skr@aarhushc.dk eller på tlf. 2183 5610