Sejren blev allerede grundlagt i 1. halvleg, hvor klasse-spil i målet af Jens Fredsgaard, en stærk defensiv og – efter en haltende start – en effektiv offensiv med scoringer over hele buen fik skabt flere 3- og 4-målsføringer undervejs.

Ved pausen var vi dog kun foran med en enkelt scoring – men med en fantastisk opbakning fra vores nye fan-gruppe, som omdannede Skæringhallen til en heksekedel denne fredag, lagde de sortblusede støt og roligt afstand til Skive-holdet, som noget uvant (efter 7 sejre i træk) kunne se, at de var bagud med 5 scoringer, da der manglede 5 minutter af kampen.

Tak til det fantastiske publikum – og stor ros til hele truppen for at tro på egne evner.

#sammenomaarhus

Cheftræner Tobias Thorsen ser også tilbage på Skive-kampen med en god fornemmelse:

– Vi var det bedste hold på banen. Der var blot tale om 3-5 minutter i begge halvlege, hvor  Skive havde marginalerne på deres side. Defensivt var vi bundsolide, og de 24 mål til Skive snyde. Vi holder Skive på 18 mål i 56 minutters spil. Det er værd at bemærke. Og ikke mindst, hvordan Marcus Abildgaard – først som højre back og senere i midtzonen lukkede deres angribere helt ude af kampen. Det gav også gode betingelser til Fredsgaard, som står en flot kamp, siger han.

Tobias satte også ord på den fantastiske stemning i Skæringhallen:

– ‘Det sorte hjørne’ leverede en suveræn opbakning sammen med resten af tilskuernee – sponsorer, frivillige og mange andre. Tak for en suveræn indsats af U17- og U19-trænerne, Frederik og Sigurd samt 5R People, som har været tovholdere på det sorte hjørne.