Sharks har nemlig i mange år været et populært sted, når der skulle drikkes en øl med vennerne og dystes i noget venskabelig konkurrence. En af dem, der fra begyndelsen har stået bag den velkendte og hyggelige poolhall i midtbyen, er Morten Laugesen.

Siden åbningen i 1993 har Morten været en del af Sharks, og der har fra start været en forbindelse til håndbolden. Derfor tog det da heller ikke Morten og Sharks lang tid at blive samarbejdspartnere for den nystartede håndboldklub, da Aarhus HC var blevet en realitet.

“For mig er det her hjerteblod. Jeg blev bakket op af håndboldverdenen, da jeg i sin tid startede ud med mit første værtshus, og de var med til at lægge grundstenene til, at jeg stadig er i branchen”, siger Morten Laugesen og fortsætter: “Der er lavet et rigtig godt initiativ med Aarhus HC, og der vil jeg gerne bakke op med det, jeg kan bakke op med”.

For Sharks har det derfor også været vigtigt at være med fra begyndelsen som samarbejdspartner i det langsigtede projekt om at få Aarhus HC op i den danske håndboldelite.

Fokus på fællesskabet som håndboldværdi

For Aarhus HC er fællesskabet klubbens DNA, og det er netop en værdi, som Morten og Sharks fremhæver, når de taler om de vigtigste ting ved samarbejdet. Fællesskab er nemlig også noget, der bliver lagt stor vægt på hos Sharks selv.

“Det er de værdier, som Aarhus HC også gerne vil bygge op; fællesskabet og det at bidrage til fællesskabet”, siger Morten Laugesen.

Og hos Sharks har man også allerede haft mulighed for at bidrage til fællesskabet omkring Aarhus HC ved blandt andet at lægge lokaler til arrangementer, hvor fællesskabet er i centrum.

Her har Aarhus HC og Sharks i samarbejde inviteret frivillige i byens håndboldklubber til hygge og pool, ligesom der også har været afholdt en sammenkomst på Sharks efter den fælles u23-træning.

En af de måder, hvorpå du og dine kollegaer kan dyrke fællesskabet hos Sharks, er til deres firmaarrangementer, hvor du og din virksomhed kan komme forbi til spisning og et slag pool med kollegaerne.

Her kan der nemlig arrangeres firmaarrangementer for mindre virksomheder med 6-8 personer og for større virksomheder med helt op til 50 personer, så uanset om du sidder i en større eller mindre virksomhed, er der her den perfekte mulighed for en aften i fællesskabets tegn med kollegaerne.

En hyggelig aften for alle aldersgrupper

Har du tilbragt en aften på Sharks, er du ikke i tvivl om, at spillet med kø og kugler er der, hvor fokus ligger. Baren, der er omgivet af de mange poolborde, lægger op til en hyggelig aften med venner eller kollegaer i alle aldre.

“Vores koncept er, at alle skal have lyst til at være her i samme lokale, lige fra de unge og op til folk i pensionsalderen”, siger Morten Laugesen.

Selvom en stor del af stedet er dedikeret til poolbordene, er der også andre aktiviteter på Sharks at give sig til. Her kan du nemlig også finde spil som bordfodbold og air hockey.

Og er du i det sultne hjørne, skal du ikke snyde dig selv for en tur forbi Sharks Diner-område, for her er der mulighed for at få en burgeroplevelse i særklasse.

“Vi har sat burgeren i højsædet. Vi laver kvalitetsburgere, og det er burgere i en vis størrelse, så det er et måltid også”, siger Morten Laugesen.

Har du lyst til at besøge altid hyggelige Sharks til en burger eller et slag pool, finder du den populære poolhall på adressen Frederiksgade 25.