Aarhus HC lancerer Netværk ’1
Interessen for at blive en del af Aarhus HC’s kommercielle netværk er stor. Og lidt overvældende. Men tanken om at skabe et nyt fællesskab omkring århusiansk håndbold og erhvervsliv tiltaler rigtig mange.

For flere af vores kommercielle samarbejdspartnere er netværksdelen en afgørende styrke ved det århusianske håndboldfællesskab. Vi kommer derfor – naturligvis – til at lancere forskellige netværkstilbud. Og vi kan nu invitere den første gruppe af virksomheder velkommen i Netværk ’1.
Navnet er Netværk ’1 – fordi vi anerkender, at her er virksomheder som fra dag 1 har bakket op om vores projekt. Og Netværk ’1, fordi vi ganske enkelt vil levere unikke netværksoplevelser fra dag 1.
Netværk ’1 mødes 10-12 gange i løbet af den kommende sæson. Første gang:
Tirsdag den 30. august fra kl. 730-930.
Vi mødes hos Holst Advokater, Hans Broges Gade 2
Første møde bliver et åbent arrangement, hvor repræsentanter fra alle interesserede virksomheder er velkomne – også selv om man endnu ikke har indgået en samarbejdsaftale med Aarhus HC.
På mødet vil vi præsentere program og intentioner med netværket – plus levere en update på hele Aarhus HC-projektet. Blandt andet vil Peter Bredsdorff-Larsen fortælle om de første 100 dage ’behind the scenes’ i det ambitiøse håndboldfællesskab.
Er din virksomhed endnu ikke tilmeldt – så skriv til os på lri@aarhushc.dk